...er altid svær, siger man jo. Og dette er begyndelsen på en ny blog for mig. Der har været andre forsøg, som var svære og fik mig til at give op. Men nu mener jeg endelig at have fundet et emne, som jeg vil kunne skrive om, rapportere fra, altid:
Livet som universitetsstuderende i Danmark (København) anno primo det 21. århundrede.
For folk, som ikke er bekendt med studielivet på en højere læreanstalt, vil det være nyttigt at blive gjort opmærksom på farene i dette projekt. Jeg har, som mange andre studerende afleveringsfrister og eksamener, som en blog helt sikkert vil tage tid og energi fra. En blog kan være den ultimative overspringshandling, som overfører ethvert engagement i universitetet til dette hyggelige sideprojekt, hvor man kan tillade sig at være 100% subjektiv (noget som sjældent tilrådes i skriftlige universitetsafleveringer.
Til gengæld - noget positivt skal der være - giver en blog aflad, tror jeg. Aflad for alle de penge min uddannelse har kostet samfundet. Et hul i det dér berømte elfenbenstårn, som alle udenfor studiemiljøet skriger om i medierne. Ikke at jeg er den værdigste repræsentant for universitetet. Langt fra. Men jeg har slået mine folder der et stykke tid nu og har set livet manifestere sig på forskellige studieretninger. Jeg har set det gode, jeg har set det dårlige. Sådan som det også er i erhvervslivet og mange andre steder.
I medierne kommer der fra tid til anden indlæg om dovne studerende, samfundsnassende studerende, studerende uden studiejob, humanistiske uddannelser uden formål osv osv. Man hører også engang imellem om studerendes hardships - eller når de demonstrerer, fordi der endnu engang bliver talt om at reducere SUen.
Ofte er der en mærkbar diskrepans eller uoverensstemmelse mellem det der står i medierne, og det jeg (et ord jeg helst ikke må bruge i min opgave) oplever på egen krop som studerende.
Det kommer denne blog også til at handle om.
Denne blog bliver også et outlet for mig. Dette engelske ord, som er svært at oversætte til andet end "afløb" (giver dog nogle lidt dumme associationer også), er vigtigt at dvæle ved. Et studieliv kan - er det i hvert fald for mit vedkommende - fyldt med frustrationer. Blog kommer ofte til at rime på brok, hvis man ikke sørger for at vende de frustrerende oplevelser og afdække de finurlige aspekter i de negative oplevelser. Det er mit mål, så det også bliver lidt mere interessant at læse om samtidig med, at det vil være en kærkommen lejlighed for mig, at få vendt en negativ oplevelse til det bedre. Tror jeg.
Sidst, men selvfølgelig ikke mindst, kommer en lille disclaimer: Hvad jeg skriver her er naturligvis mit eget personlige standpunkt. Da jeg er sarkastisk af natur, vil der være en hvis portion ironi indlejret i det skrevne.
Det var begyndelsen. Nu kommer det første kapitel.
